Første job og de reelle udgifter ved at arbejde
For mange unge er det et stort skridt at tage sit første fritidsjob. Det kan være tillokkende at fokusere på de ekstra penge, men det er også værd at tænke over de udgifter, der uundgåeligt følger med. Lønnen fra et fritidsjob i eksempelvis detailhandel eller som avisbud ligger typisk på 2.000–4.000 kr. om måneden, afhængigt af arbejdstimer og alder. Men beløbet bliver hurtigt mindre, når man indregner transport, arbejdstøj eller mad på farten. En busbillet til arbejde kan sagtens koste 300 kr. om måneden. Kræver jobbet specielt tøj, som sorte sko eller en skjorte, skal du som regel selv købe det. Og hvis du ofte køber noget at spise på vejen hjem, kan det løbe op i yderligere 150–250 kr. hver måned. Derfor er det fornuftigt at lave et simpelt budget, hvor både indtægter og udgifter noteres. På den måde bliver det tydeligt, hvad der faktisk er til rådighed, når måneden slutter.
Hvor mange penge kan du forvente at tjene som ung?
Indkomsten som ung fritidsarbejder varierer meget alt efter branche og alder. Mange vælger job til unge under 18 år
, fordi der er gode muligheder i butikker og som avisbud. Minimumslønnen for unge under 18 år ligger typisk mellem 60 og 85 kr. i timen. Hvis du arbejder 10 timer om ugen, svarer det til en månedsløn på omkring 2.600–3.700 kr. før skat. Skatteforholdene afhænger af dit frikort, som de fleste under 18 har ret til. Det betyder, at du ikke skal betale skat af de første 38.400 kr. om året (2024). Når du overstiger det beløb, skal der betales skat af resten. Nogle steder kan man få bonus eller tillæg for fx weekendarbejde, men det er langt fra altid tilfældet. Det er derfor smart at spørge ind til lønnen, inden du siger ja til et job, så du undgår uventede overraskelser, når lønsedlen kommer. Husk også, at antallet af timer nemt kan variere fra uge til uge, især hvis arbejdet er vagtbaseret. Derfor kan det være svært at forudsige en fast månedsløn. Mange unge undersøger sabbatår job for at få inspiration til forskellige muligheder efter endt skolegang.
Skjulte omkostninger for unge på arbejdsmarkedet
Der dukker hurtigt uventede udgifter op, når man får sit første job. Det klassiske eksempel er jobbet i supermarkedet, hvor du skal bruge sort tøj og lukkede sko. Det er noget, du ofte selv skal betale for. Hvis arbejdspladsen ligger et stykke væk fra hjemmet, skal der også regnes med udgifter til bus eller tog, selvom nogle vælger at cykle og dermed slipper billigere. Har du ikke allerede en cykel, kan det blive nødvendigt at købe en, og selv en brugt model kan nemt koste 1.000–2.000 kr. Mobilabonnement bliver typisk også en fast udgift, især hvis du skal kunne kontaktes om vagter eller ændringer; her ligger prisen ofte på 100–150 kr. om måneden. Nogle unge vælger desuden at forsikre cykel eller andre ejendele, hvilket også lægger pres på budgettet. Hver for sig virker posterne måske små, men tilsammen kan de hurtigt æde en pæn del af din løn.
Hvordan balancerer du job og fritid økonomisk?
Det kan kræve omtanke at finde en god balance mellem arbejde, skole og fritidsinteresser, især når økonomien også skal gå op. Mange unge oplever, at flere timer på jobbet giver større økonomisk frihed til at købe tøj, elektronik eller spare op til noget særligt. Men der er også en bagside. Jo mere travlt du har, desto lettere kan det være at bruge flere penge, eksempelvis på takeaway eller ekstra transport, fordi tiden er knap. Hvis du for eksempel spiller fodbold eller går til spejder, kan øget indkomst betyde, at du deltager i flere arrangementer, og så stiger udgifter til kontingenter og udstyr tilsvarende. Det er derfor relevant at overveje, hvor mange timer der er realistisk at arbejde, uden at det går ud over skole eller fritid. Mange lægger et fast beløb til side hver måned, for eksempel til større køb eller oplevelser længere fremme. Hvis du har et konkret mål, som at spare op til en cykel eller en festivalbillet, kan det gøre det nemmere at holde styr på din økonomi og prioritere dine penge.
Hvilke jobtyper har lave startomkostninger for unge?
Nogle fritidsjobs kræver stort set ingen investeringer i udstyr eller transport. Babysitning, havearbejde eller hundeluftning i lokalområdet er typisk lette at komme i gang med, da du kan bruge dit eget tøj og ofte kan cykle eller gå hen til opgaverne. Jobs som opvasker eller serveringshjælper på en nærliggende café kan i nogle tilfælde kræve specielle sko eller sort t-shirt, men tit kan du finde brugbare ting derhjemme. På den anden side findes der jobs, hvor du må investere mere fra start. For eksempel i sportshaller, hvor særligt fodtøj eller træningstøj kan være nødvendigt. Som reklameomdeler er en cykel ofte nødvendig. Hvis du vil undgå store udgifter, kan du spørge din arbejdsgiver om krav til udstyr, inden du siger ja til jobbet. På nogle arbejdspladser får du arbejdstøj udleveret, eller der gives tilskud til sko, hvilket kan gøre en mærkbar forskel på dit samlede budget.
Sådan laver du et budget som ung i job
Et simpelt budget kan give dig et klart overblik over, hvordan pengene fordeler sig, når du har et fritidsjob. Forestil dig en månedsløn på 3.200 kr. Herfra skal du trække udgifter til transport (ca. 300 kr.), mobilabonnement (125 kr.), og måske en månedlig afskrivning på arbejdstøj (75 kr., hvis det samlede køb har kostet 600 kr.). Mad på farten kan løbe op i 200 kr. om måneden, hvis du ofte køber sandwich eller drikkevarer på vej hjem. Hvis du sparer op til en større ting, kan 400 kr. sættes til side. Det efterlader dig med cirka 2.100 kr. til fornøjelser, tøj eller yderligere opsparing. Du kan lave budgettet i hånden eller på computeren, og det er en god idé at justere det løbende, hvis der sker ændringer i udgifter eller indkomst. Så undgår du lettere at bruge flere penge, end der kommer ind.
Forældre og økonomisk støtte – hvad skal du selv betale?
Det er meget forskelligt, hvor meget forældre hjælper til med økonomien, når man får sit første job. Nogle forældre bidrager til større udgifter som cykel, skoletaske eller mobilabonnement, mens andre forventer, at du selv klarer transport og andet, når du begynder at tjene dine egne penge. En god snak derhjemme kan afklare, hvem der betaler for hvad, så der ikke opstår misforståelser. Ofte står forældre for de første nødvendige ting, som arbejdstøj, men regner med, at du selv betaler fremover. Hvis du selv skal dække alle poster, lærer du hurtigt, hvor langt lønnen egentlig rækker. Det giver dig et realistisk indblik i, hvad det koster at tjene og bruge penge. De erfaringer kan du få glæde af senere i livet.
